HEDENSTED: Kommunen sagde ja, men Miljøklagenævnet siger nej. Derfor må en grusgrav-entreprenør ved Løsning alligevel ikke grave i nærheden af en fredet gravhøj, skriver Vejle Amts Folkeblad. Kommunen gav i september 2017 entreprenøren lov til at udvide graveområdet i grusgravene, hvor der har været gravet siden 1990'erne.
Miljøklagenævnet har efter en klage fra Danmarks Naturfredningsforening ændret tilladelsen til et afslag. Midt i det nye område ligger nemlig en fredet gravhøj, og den skal man holde sig mindst 100 meter væk fra, lyder loven om fortidsminder. Kommunens tekniske udvalg havde valgt at give entreprenøren en dispensation, således at han kun behøvede at holde 40 meters afstand, efter at han selv havde søgt om at grave helt ind til 25 meter fra fortidsmindet.
Miljøklagenævnet fremfører også, at gravearbejdet kan ødelægge de arkæologiske lag, og at hensynet til dem vejer tungere end råstofindvingen. Der er også lagt vægt på, at arealet nær gravhøjen kun udgør en mindre del af graveområdet.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.