HELSINGØR: Politikerne vil ikke finde sig i, at et flertal i Nordsjællands Brandvæsen kræver den lille brandstation i Tikøb lukket af sparehensyn. Det skriver Helsingør Dagblad.
Byrådet i Helsingør har nu bedt Statsforvaltningen om at stoppe det videre arbejde med aftalen, der lagde op til at Tikøb Brandstation skulle lukke, og politikerne i Helsingør vil nu selv have det seneste udkast af aftalen til behandling på næste byrådsmøde - i oktober.
Til den tid vil resultatet givetvis være, at Helsingør Byråd stemmer nej til den såkaldte samordningsaftale. Og det vil betyde, at samarbejdet i Nordsjællands Brandvæsen bliver sat under alvorligt pres.
Helsingør-borgmester Benedikte Kiær (K) har tidligere sagt, at hun ikke ser et flertal i Helsingør Byråd for at lukke brandstationen i Tikøb. Den vurdering blev bekræftet mandag aften, hvor et enigt byråd bad Statsforvaltningen om at sætte samordningsaftalen på pause.
pv
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.