dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Helsingør går solo og danner eget beredskab

KORT NYT
2. DEC 2015 6.50

HELSINGØR: Efter nogen tids uenighed har Helsingør Kommune nu definitivt besluttet at forlade Nordsjællands Brandvæsen og bliver dermed den blot tredje kommune, som ikke indgår i en beredskabsenhed, skriver Beredskabsinfo. Nordsjællands Brandvæsen vil fremover bestå af Fredensborg, Allerød, Rudersdal og Hørsholm kommuner, mens Helsingør i første omgang ikke gør alvor af overvejelser om i stedet at slutte sig til naboberedskabet Frederiksborg Brand og Redning.

Striden mellem Helsingør og Nordsjællands Brandvæsen bygger på sidstnævntes beslutning om at lukke brandstationen i Tikøb. Ved det seneste møde i den fælles beredskabskommission blev fronterne trukket skarpt op, og et flertal afkrævede Helsingør Byråd et svar på, om de ville være med eller ej. Det svar kom så på et byrådsmøde i Helsingør, hvor der ikke var flertal for et forslag om, at Helsingør selv skulle betale for opretholde brandstationen i Tikøb. I stedet blev beslutningen, at Helsingør Kommune træder ud af Nordsjællands Brandvæsen og går solo.

Kun to andre kommuner står uden for beredskabssamarbejder. Det er Sønderborg og Tårnby. Sønderborg var utilfreds med økonomien i et samarbejde, Tårnby var bange for at blive domineret af København. Foruden de to nævnte danner Bornholm sit eget beredskab, men det er af rent geografiske årsager.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/helsingoer-gaar-solo-og-danner-eget-beredskab

GDPR