HORSENS / HEDENSTED: Horsens og Hedensted kommuner har valgt Dennis Ottosen som ny beredskabsdirektør for det fælles beredskab, Sydøstjyllands Brandvæsen, der etableres den 1. januar 2016. Han er 33 år og kommer fra en stilling som viceberedskabschef i Hjørring Kommune. Han har desuden en baggrund fra Beredskabsstyrelsen. Det skriver Beredskabsinfo.
Opgaven bliver at bringe de to kommuners beredskaber sammen og sikre et stærkt beredskab. Med aftalen om sammenlægningen følger også, at der skal gennemføres væsentlige besparelser. For Horsens og Hedensted beløber det centralt fastsatte sparekrav sig til mere end 4 mio. kr. om året ud af et budget på 24 mio. kr.
Den kommende beredskabsdirektør ser frem til sit nye job.
- Jeg kan næsten ikke vente med at starte med opgaven. Det bliver en stor og spændende faglig udfordring at bringe de to beredskaber sammen og få økonomien til at hænge sammen. Det kommer til at kræve et stærkt samarbejde med de to kommuner - og allervigtigst med medarbejderne. Og så glæder jeg mig til at arbejde i et område, hvor væksten accelerer, siger Dennis Ottosen.
pv
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.