HILLERØD: Hillerød Forsyning har på et ekstraordinært bestyrelsesmøde konstitueret det nuværende medlem af direktionen, Anders Buchardt Møller-Hansen som administrerende direktør efter Lone Byskovs afgang, oplyser Hillerød Forsyning. Bestyrelsen besluttede også at sætte gang i en rekrutteringsproces for at ansætte en ny fast direktør og nedsætter et udvalg til at understøtte den proces.
Den tidligere direktør Lone Byskov fratræder ved udgangen af november og starter til januar som direktør i Greve Kommune. I direktionen hos Hillerød Forsyning fortsætter Peter Underlin som COO for vand- og ressourceområderne, og den nykonstituerede direktør starter den 1. december.
- I bestyrelsen er vi glade for, at Anders Buchardt Møller-Hansen og Peter Underlin har stillet sig til rådighed. Anders og Peter har i mange år haft ansvar for henholdsvis Energiområdet og Vand- og Ressourceområdet, og de kender forsyningen ud og ind. Det er en god løsning, som betyder, at vi sikrer kontinuitet i forsyningen og skaber tryghed internt, og at vi kan drive forsyningen godt videre i denne periode med stærke kræfter ved roret, siger bestyrelsesformand Tue Tortzen (EL).
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.