FAVRSKOV: Et nyt bo- og aktivitetscenter til handicappede, renovering af flere af kommunens skoler, etablering af nye cykelstier til gavn for de bløde trafikanter, tre nye idrætshaller, skovrejsning i Hinnerup samt en række andre store og små anlægsprojekter. Det er hovedingredienserne i det budgetforslag, som byrådet i Favrskov er enig om.
Budgetforslaget for 2014-17 indeholder anlæg for i alt 161,7 mio. kr. i 2014, hvilket er det højeste i Favrskov Kommune nogensinde. Hertil kommer udgifter til opkøb af jord og byggemodning på cirka 73 mio. kr.
På skoleområdet vil der i 2014 blive brugt over 50 mio. kr. til renovering og modernisering af bygningsmassen. Der afsættes 7,0 mio. kr. til nye cykelstier og et tilsvarende beløb til nye asfaltbelægninger på vejene.Hertil kommer et mindre beløb til udvikling af den kollektive trafik. Der er også sat penge af til udviklingsplaner for flere af kommunens større byer.
Der står et samlet byråd bag budgetforslaget for 2014-17.
- Vi står i en situation, hvor vores økonomi er i balance, og vi har styrket kassebeholdningen. Det er baggrunden for, at vi nu kan realisere et rekordstort anlægsbudget, som rummer både langsigtede byggeprojekter og en række mindre tiltag, som kommer mange borgere til gode, siger borgmester Nils Borring (S).
På driftsbudgettet er der aftalt udvidelser for 13,3 mio. kr. og reduktioner for 6,2 mio. kr. De største udvidelser sker på ældreområdet, hvor der konstateres et stigende plejebehov, som følge af at ældre borgere bliver udskrevet hurtigere fra hospitalerne.
Ligeledes er der afsat ekstra penge på handicapområdet til at håndtere tilgangen af borgere, der har brug for særligt specialiserede og dyre tilbud. På sundhedsområdet sættes der blandt andet øget fokus på udsatte familier med overvægtsproblemer. Samtidig intensiveres tilbuddene til hjerneskadede med etableringen af et hjerneskadeteam.
sf
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.