dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Hjælp på vej til dårlige kloak-betalere

- Det er ikke nogen forbrydelse at være fattig, siger miljøminister Kirsten Brosbøl (S)
11. JUN 2014 7.23

Nogle boligejere har svært ved at betale kloakregningen for forbedret rensning af deres spildevand. Regeringen lover nu, at der er hjælp på vej. Miljøminister Kirsten Brosbøl vil i efteråret være klar med nyt lovforslag. lyder det fra Miljøministeriet.

Omkring 40.000 boligejere i landområder skal have kloakeret, så rensningen af deres spildevand bliver bedre. Men for nogle er det en meget stor byrde, der har ført til politianmeldelser og trussel om fængsel for ubetalt kloakregning. Derfor går ministeriet nu i gang med at arbejde på et lovforslag, der skal sikre hjælp til særligt trængte husejere, der får udstedt påbud om kloakering.

- Vi vil have et lovforslag klar i efteråret. Vi skal have et bedre vandmiljø, men det skal ske, uden folk bliver sat i fængsel, fordi de ikke har råd at betale en kloakregning. Det er ikke nogen forbrydelse at være fattig, siger Kirsten Brosbøl.

Miljøministeriet skønner, at cirka 1.700 boligejere har vanskeligt ved at finde penge til at etablere kloakering på deres ejendomme i landområderne. Løsningen kan blive at give en længere frist til at forbedre spildevandsforholdene, så borgeren får mere tid til at finde pengene, eller der kan blive tale om en ordning, så spildevandsselskabet lægger ud for betalingen af spildevandsanlæggene, og ejeren herefter afdrager til spildevandsselskabet over en længere periode.

Nogle kommuner er begyndt at stille krav om separatkloakering, hvor man skiller regnvand og spildevand ad, men det vil ikke blive dækket ind af regeringens kommende lovforslag. Separatkloakering er ikke begrundet i statslige krav med ønsket om at forbedre vandmiljøet, men en måde som nogle kommuner frivilligt vælger at håndtere regnvand på uden om kloaksystemet.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/hjaelp-paa-vej-til-daarlige-kloak-betalere

GDPR