
ASSENS: Normalt kræver det mange løft og hårde arbejdsstillinger, når skolegården, legepladsen og boldbanen skal sikres mod våde nedfaldne blade. Men det har to ansatte i Assens Kommunes Tekniske Ejendomsserviceteam været med til at udvikle en løsning på, fortæller kommunen
Gorm Flittner og Lars Peter Dinesen har sammen med Glamsbjerg Maskine Center udviklet deres egen version af en gigantisk løvsuger, som via en kæmpeslange suger bladene direkte op på en stor trailer med en tilbygget kasse på.
- Med den nye løvsuger er det blevet væsentligt nemmere at fjerne blade. Samtidig sparer vi ryg, arme og nakke for en masse løft og så sparer vi også en masse skridt med trillebør, som også er hårdt for ryggen i længden, fortæller Lars Peter Dinesen.
- Det, der før tog to dage, tager nu kun en halv dag, siger Gorm Flittner.
Kæmpe løvsuger løser flere udfordringer
- Vi har forsøgt at løse to udfordringer på en gang. Dels ville vi gerne forbedre arbejdsmiljøet for vores medarbejdere, så vi passer godt på dem, men samtidig havde vi også en udfordring med at fjerne blade i lyskasserne, så vi undgik vandskader på vores bygninger, fortæller Henrik Bang, der var med til at udvikle den nye maskine, da han var distriktskoordinator i Ejendomsservice.
I Assens Kommune er alle de tekniske servicemedarbejdere og rengøringsassistenter en del af det samme team på tværs af skoler og daginstitutioner:
- Det er med til at højne vores arbejdsglæde, at vi har fælleskabet på tværs af skolerne, som gør, at vi sammen kan udvikle ny arbejdsgange og ny arbejdsredskaber, fortæller Lars Peter Dinesen, og det er Gorm Flittner helt enig i:
- Vi er så mange forskellige med forskellige evner, og når der er én, der får en ide, så udvikler vi på den, og det er sjovt og fedt, når vi så bagefter kan stå og se resultatet.
Gorm Flittner og Lars Peter Dinesen
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.