HJØRRING: En 20 år gammel lejeaftale med Hjørring Golfklub er blevet så dyr for kommunen, at et stort flertal i byrådet på et lukket møde nu har besluttet at forære klubben de 100 hektar jord, aftalen drejede sig om, bare for at slippe ud af den. Det skriver Nordjyske.
Ifølge aftalen fra 2001, som er tinglyst og uopsigelig til udgangen af 2031, betaler klubben 50.000 kr. om året i leje, og modsat er kommunen forpligtet til at slå græsset på en stor del af anlægget. Det koster 280.000 kr. om året, altså langt mere end lejeindtægten.
- Aftalen var faktisk reelt ulovlig, og derfor har der været mange forsøg på at komme ud af den, siger borgmester Arne Boelt (S) til avisen. Derfor er det nu endt med, at golfklubben får jorden foræret - dog med en klausul om, at jorden ikke kan sælges videre, og at den skal leveres tilbage til kommunen, hvis klubben på et tidspunkt lukker.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.