
HJØRRING: Et flertal i Hjørring Byråd har - 'med pistolen for panden', som borgmester Arne Boelt (S) udtrykker det overfor TV2 Nord - besluttet at bruge 17,5 mio. kr. på at opgradere Nord Energi Arena til at møde DBU's krav til superligastadioner.
En opgradering blev aktuel, da Vendsyssel FF før sommerferien rykkede op fra 1. divison til dansk fodbolds fineste række, og mens nye klubber altid kan få dispensation fra stadionkravene det første år, kan de kun få dispensationen forlænget, hvis der er en konkret plan for at få stadion ført op til standard. Det er der så nu.
Hidtil har Nord Energi Arena fulgt 'en masterplan, så stadion bliver udbygget i takt med at finansieringen falder på plads', som det tidligere er udtrykt, og nu er den så faldet på plads i tilstrrækkelig grad til en opgradering hele vejen til superligastandard. For pengene får stadion to nye overdækkede tribuner, og de ventes klar til næste sæson, skriver Nordjyske.
Borgmester Arne Boelt (S) har tidligere været indstillet på at tage 'fat i det lokale erhvervsliv' for at dele finansieringen, men nu betaler kommunen i stedet det hele. Ifølge sagsfremstillingen til byrådet vil opgraderingen af stadion generere øgede lejeindtægter i størrelsesordenen 400.000- 700.000 kr. årligt.
20 af Hjørring Byråds medlemmer stemte for bevillingen, fem stemte imod og fem undlod. Et enkelt byrådsmedlem var fraværende.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.