Høje-Taastrup har som en af de første kommuner i Europa underskrevet en ny aftale om at udnytte jordens ressourcer bedre – kommunen har særlig fokus på at genanvende byggematerialer og jord fra større bygge- og anlægsprojekter.
Høje-Taastrup er partner i EU-projektet CityLoops, der arbejder på at fremme cirkulær økonomi i mellemstore byer på tværs af Europa. Cirkulær økonomi handler om at udnytte jordens ressourcer bedre, og CityLoops har særlig fokus på at genanvende byggeaffald, jord og organisk affald.
Høje-Taastrup har som en af de første kommuner i Europa underskrevet aftalen. Dermed forpligter Høje-Taastrup sig til at opstille mål for cirkulær økonomi, at gennemføre indsatser for at nå målene og årligt afrapportere, hvor langt man er nået.
Høje-Taastrup Kommune er allerede godt i gang med både at genanvende byggematerialer fra nedrivninger i nye byggerier og mindske mængden af jord, der flyttes i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter.
Fx er betonen fra viadukterne over den tidligere Blekinge Boulevard blevet knust og brugt som underlag til nye veje i Høje Taastrup C, ligesom betonen fra de nedrevne boligblokke i Taastrupgård skal bruges som underlag til veje i Høje Taastrup C og ved det nye børne- og kulturhus.
I 2018 anslog Region Hovedstaden, at der kun er råstoffer som fx grus nok i hovedstadsområdet til de næste 10 års forbrug.
Udfordringen med at genanvende byggematerialer er, at mange led skal falde på plads – fx materialernes kvalitet og mulighederne for afsætning.
ka