dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Gilleleje Havn. Foto: Erik Andersen, Polfoto

Højesteret: Gilleleje-fiskere fiskede ulovligt i Kattegat

Det var i strid med dansk lovgivning, da tre Gilleleje-fiskere bevægede sig ind i omstridt Kattegat-område
5. APR 2016 12.39

GRIBSKOV: Der var tale om ulovligt fiskeri, da tre fiskere fra havnebyen Gilleleje bevægede sig ind i et særligt område i Kattegat på jagt efter jomfruhummere.

Det har Højesteret tirsdag bestemt. Dermed er der sat endeligt punktum for den retssag, der i årevis har forsøgt at afklare, hvorvidt fiskernes foretagende var ulovligt eller ej.

Dansk og svensk lovgivning har lukket området for al fiskeri, fordi man vil beskytte Kattegat-torsken. Men fiskernes forsvarer mente, at det var i strid med EU-retten at indføre national lovgivning på området.

Reglerne er nemlig sådan, at det kun er EU, der kan lovgive på fiskeriområdet. Når Danmark og Sverige så laver sin egen selvstændige lovgivning om at lukke et område, må den kun gælde for danske og svenske fiskere.

Da EU ikke har lukket det omtalte område betyder det, at fiskere fra andre lande godt må fiske i området, mens Gilleleje-fiskerne ikke må.

Fisken ligeglad
- Jeg tror, torskeynglen er ret ligeglad med, om den slipper for at blive fisket op af danskere, hvis den så i stedet bliver fanget af tyskere, har fiskernes forsvarer Bo Ascanius tidligere udtalt.

Men det er Højesteret ikke enig i. Lovgivningen er ikke i strid med EU-retten, og fiskeriet var derfor ulovligt.

Der er tale om en stadfæstelse af Østre Landsrets dom. I landsretten fik fiskerne bøder på henholdsvis 63.000 kr., 13.500 kr. og 3000 kr., og den bødestraf bliver der ikke ændret ved.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/hoejesteret-gilleleje-fiskere-fiskede-ulovligt-i-kattegat

GDPR