dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Marie Guldborg ansættes som direktør for By og Erhverv.
Hørsholm Kommune

Hørsholm ansætter ny direktør for By og Erhverv

Afdelingschef for Miljø og Teknik i Albertslund rykker mod nord.

HØRSHOLM: Økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen i Hørsholm har godkendt ansættelsen af en ny direktør for By og Erhverv. Dermed bliver det Marie Guldborg som afløser Ole Stilling, der fratrådte direktørjobbet i maj måned. Det skriver kommunen.

Marie Guldborg får det overordnede ledelsesansvar klima, forsyning, teknik og arbejdsmarked, samt strategiske udviklingsprojekter såsom moderniseringen af Bymidten. Hun bliver en del af kommunens direktion, der sammen udøver tværgående strategisk ledelse.

På den politiske bane bliver hun også rådgiver og sparringspartner for kommunens politiske ledelse, med ansvar for at betjene Klima- og Miljøudvalget, Byudviklingsudvalget og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Marie Guldborg kommer fra en stilling som afdelingschef for Miljø og Teknik i Albertslund Kommune, hvor hun har haft ansvaret for byudvikling samt myndighedsområderne plan, byg, ejendomme, miljø og trafik. 

Borgmester Morten Slotved (K) er glad for valget af Marie Guldborg.

- Marie (Guldborg, red.) kommer med de rette kompetencer, der vil være med til at løfte og understøtte ambitionerne i Hørsholm. Hun har en masse relevant erfaring med sig, som jeg tror vil komme hende til gavn i en kommune, som vores, med ressourcestærke borgere og medarbejdere. Vi har gang i rigtig mange spændende udviklingsprojekter, som vi glæder os til at høste frugterne af i de kommende år.

lal 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/hoersholm-ansaetter-ny-direktoer-for-by-og-erhverv

GDPR