
HØJE-TAASTRUP: En 840.000 m² stor ferie- og forlystelsesby samt rekreativ naturpark skal ligge i Høje-Taastup, oplyser kommunen. Projektet har indtil videre arbejdstitlen 'Nordic Water Universe', og bliver ifølge kommunen verdens femtestørste vandland.
Det første spadestik forventes allerede at blive taget senere på året, og projektet vil blandt andet involvere hotelgruppen Wyndham Hotel Group, der skal stå for drift af ferieboliger, hotel og konferencefaciliteter.
I alt 3000 nye arbejdspladser
Første etape, der påbegyndes efter godkendt lokalplan, vil bestå af ca. 81.100 m² byggeri fordelt på 51.000 m² ferieboliger, 12.000 m² aquapark, 6.000 m² forlystelser, butikker, cafeer og restauranter samt 12.000 m² hotel og konferencefaciliteter. Når alle fem etaper er bygget, vil der være en samlet ferie- og forlystelsesby på 360.000 m². Dertil kommer så den rekreative naturpark.
Projektet ventes at skabe 1000 nye arbejdspladser, når første etape står færdig og i alt ca. 3000, når alle fem etaper er færdigbygget.
Parken vurderes at kunne generere en turismeomsætning på 1 mia. kr. i kommunen, når første etape af projektet er færdigt, og 2,7 mia. kr., når femte etape er bygget.
Læs mere om projektet på kommunen hjemmeside
mfa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.