HOLSTEBRO: Karl Johan Legaard Jensen er pr. 1. januar ansat som ny planchef i Holstebro. Det oplyser kommunen.
Karl Johan Legaard Jensen er uddannet landinspektør og har senest arbejdet i Viborg, hvor han siden 2009 har været først naturchef og derefter planchef, inden han for to år siden blev chef for plan og byggeri. Her har han stået i spidsen for tre afdelinger med opgaver inden for bl.a. strategisk planlægning, by- og landdistriktsudvikling og grøn omstilling, men fratrådte med øjeblikkelig virkning sidst i september.
Anders Debel, direktør for Teknik og Miljø i Holstebro, udtrykker glæde over at byde velkommen til den nye planchef, som han betegner som "både et behageligt menneske, en meget erfaren planchef og en garvet leder." "Og så har Karl Johan det helt rigtige perspektiv på opgaven, når han pointerer, at byudvikling er mere end planlægning, og at en kommune ikke kan gøre det alene," siger han om den nye planchef, som er 60 år og bor i Glyngøre.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.