HOLSTEBRO: Der er ikke noget galt i, at Holstebro Kommune ikke vil opgrave en sø for at sikre, at naboerne fortsat har udsigt til en åben sø. Det har Retten afgjort torsdag, skriver Dagbladet Holstebro-Struer.
Fem grundejere havde sagsøgt kommunen, fordi de mente, at den i årevis har forsømt at pleje Uhre Sø, så den kunne bevare sit udseende fra 2011-2012, da området blev byggemodnet. Kommunen mener til gengæld, at søen blot lever sit naturlige liv, hvilket indebærer, at der bundfældes sand.
Dommeren vurderede ikke, at hverken lokalplaner eller gamle aftaler giver løfte om, at der til enhver tid vil være en åben sø. Teknik- og miljøchef Torben Mølgaard glæder sig over dommen, men understreger samtidig, at der kun er sket en forandring på et lille areal af søen, og at et sandfang vil sikre, at der fortsat vil være en sø.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.