
Horsens Kommune har med en befolkningsvækst i løbet af 2015 på 1375 indbyggere overhalet Herning, når det gælder kommunestørrelse målt i antal.
Horsens er gået fra 86.361 til 87.736 indbyggere - svarende til en vækst på 1,59 pct. Og dermed bevæger kommunen sig fra plads numer 14 til numer 13 blandt de største kommuner efter København, Aarhus, Aalborg, Odense, Esbjerg, Vejle, Frederiksberg, Randers, Viborg, Kolding og Silkeborg.
Herning, der altså nu er nummer 14, er også vokset i folketal - fra 86.864 til 87.593 - hvilket vil sige 729 personer svarende til en vækst på 0,84. Den stigningstakt svarer tilfældigvis til hele landet, der i løbet af 2015 er vokset med 47.536 indbyggere - fra 5.659.715 til 5.707.251 indbyggere.
Gentofte overhaler Sønderborg
Længere nede i rækkefølgen har Gentofte overhalet Sønderborg og har dermed overtaget plads nummer 18 efter Roskilde, Næstved og Slagelse. Gentofte har haft en befolkningsvækst på 0,56, mens Sønderborg har mistet 200 indbyggere og dermed står til en nedgang på 0,27 pct.
Listen over de største befolkningsfremgange er præget af hovedstadskommuner: Furesø (2,76) , København (1,95), Horsens (1,59), Ishøj (1,51), Høje-Taastrup (1,48).
I den anden ende af statistikken finder man en række udkantskommuner - Lemvig har største procentuelle tilbagegang (1,25), og så kommer Morsø (0,90), Lolland (0,90), Langeland (0,79) og Samsø (0,62).
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.