dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Hovedstaden har held med klor-oprensning

Klor-forurenet jord er for første gang i Danmark blevet opvarmet og renset med gas, og næsten al forureningen blev fjernet
28. AUG 2013 10.03

HOVEDSTADEN: Lige nu er den største trussel mod drikkevandet i Region Hovedstaden klorerede opløsningsmidler fra gamle giftgrunde, som kan gå i grundvandet. Men et forsøg på en testgrund i Ballerup viser, at en ny metode til oprensning er både effektiv og billig, oplyser regionen.

Metoden går ud på at opvarme jorden, indtil forureningen omdannes til damp. Herefter suges dampen op af jorden og renses ved at brænde de klorerede opløsningsmidler af i en gasbrænder.

Forsøget har vist, at op til 99,9 pct. af forureningen fra jorden fjernes, og uden at forureningen føres over i luften. Metoden vil dermed på sigt være billigere end andre opvarmningsmetoder. Næste skridt er nu at få afprøvet oprensningen med gasbrænderen i fuldskala på en forurenet grund.

Der er iværksat flere andre udviklingsprojekter på Region Hovedstadens testgrund, så fysiske undersøgelser og oprensninger i fremtiden kan gøres hurtigere og mere energieffektive. Det drejer sig bl.a. brug af radiobølger til oprensning af forurening under bygninger.

 

• Oprensning af forurenet jord ved opvarmning med gasbrænder er ny i Danmark og ikke tidligere afprøvet på grunde, der er forurenet med klorerede opløsningsmidler. I udlandet anvendes metoden med succes på grunde, der er forurenede med olie.
• Jorden opvarmes, indtil forureningen omdannes til damp. Herefter suges dampen op af jorden og renses ved at brænde de klorerede opløsningsmidler af i en gasbrænder.• 98,8 procent af forureningen fra jorden blev fjernet, uden at forureningen føres over i luften.
• Forsøget er sket i samarbejde med det rådgivende ingeniørfirma Orbicon, Forceinstituttet og den belgiske leverandør TPSTech.
• Et pumpeanlæg forhindrer forureningen i at sprede sig, og anlægget er indrettet, så der kan kobles forskellige typer af forureningsrensende udstyr på.
• Testgrunden fungerer som et innovations-laboratorium, hvor udviklingsprojekterne finansieres og drives i både nationale og internationale partnerskaber.

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/hovedstaden-har-held-med-klor-oprensning

GDPR