dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Hovedstaden renser ikke helt op efter Stelton-forurening

Regionen har fjernet størstedelen af den forurenede jord, men mellem 29 og 47 mio. kr. for at fjerne det sidste er bedre brugt på at sikre rent drikkevand andre steder
29. SEP 2016 8.50

HOVEDSTADEN: De sidste otte år har Region Hovedstaden postet over 50 mio. kr.  i oprensning af jorden i Skuldelev efter omfattende forurening med klorerede opløsningsmidler fra industrivirksomheden Stelton, som ophørte med produktion på stedet i 1983.

Den sidste fjerdedel af forureningen, der stadig er tilbage, vil koste mellem 29 og 47 mio. kr. at fjerne, og derfor lægges der nu op til at slå bremsen i og udskyde den sidste oprensning i 10 år. Også selvom det med sikkerhed vil betyde, at forureningen vil lukke én af Skuldelev Vandværks tre boringer.

En boring som står for tre fjerdedele af vandværkets nuværende drikkevandsforsyning. Men det er nødvendigt at prioritere, siger udvalgsformand Jens Mandrup (SF), regionsrådets miljø- og trafikudvalg. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Forbrugerne betaler
- Vi må sikre mest muligt rent drikkevand for pengene. Og fakta er, at vi kan sikre 20 gange mere drikkevand ved at sætte ind andre steder i regionen, hvor drikkevandet er truet, siger han, efter at et udvalgsflertal tirsdag fulgte administrationens indstilling om en udsættelse frem til efter 2025.

I Skuldelev modtages den besked med vrede og undren.

- Det er et mærkeligt forløb. Man har nu fjernet tre ud af fire tons forurenende stoffer fra området, og så beslutter man at stoppe. Det virker lidt som spildt arbejde, siger bestyrelsesformand Carsten Larsen, Skuldelev Vandværk, der sammen med Skuldelev Bylaug protesterer mod forslaget.

Beslutter regionsrådet at følge indstillingen, betyder det, at vandværket skal ud og etablere mindst én ny vandboring til en pris af 1-2 mio. kr. Den regning vil iøvrigt havne hos vandværkets forbrugere.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/hovedstaden-renser-ikke-helt-op-efter-stelton-forurening

GDPR