HOVEDSTADEN: Region Hovedstaden går nu i gang med at lave boringer på ti tidligere brandøvelsespladser, hvor der har været brugt brandskum med PFOS, for at afklare, om jord og grundvand kan være forurenet, oplyser regionen.
Forud har regionen gennemgået og vurderet oplysninger om flere end 200 grunde og fundet frem til 41 tidligere og nuværende brandøvelsespladser, hvor der kan være brugt brandskum med PFOS. I samarbejde med kommuner, Forsvaret, Miljøstyrelsen og med tip fra borgere har regionen efterfølgende indsamlet yderligere materiale om, de aktiviteter og stoffer, der har været brugt på de enkelte pladser.
- Der er tale om et omfattende og tidskrævende arbejde, hvor vi bl.a. har set på luftfoto, gamle kort og gennemgået materiale fra kommunernes arkiver, siger Line Ervolder (K), formand for miljø- og klimaudvalget.
Nu starter undersøgelserne af de første 10 pladser, og i løbet af 2022 forventer regionen at igangsætte undersøgelser på yderligere 20 pladser.
De få steder i Region Hovedstaden, hvor der har været græssende dyr på eller tæt ved brandøvelsespladser, har kommunen og Naturstyrelsen orienteret forpagtere af arealerne om risikoen for forurening med PFOS.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.