
AABENRAA / TØNDER: Et vildsvinehegn langs den dansk-tyske grænse er et skridt nærmere. Miljøstyrelsen sender nu et udkast til en tilladelse til vildsvinehegnet i høring indtil den 18. juli, oplyser styrelsen om hegnet, der bliver 70 kilometer langt, 1,5 meter højt og graves en halv meter ned i jorden.
Linjeføringen er udformet, så der tages hensyn til landskabet og naturen herunder Natura 2000-områder. Der skal desuden være en række åbninger i hegnet blandt andet ved veje, og for hver 50-100 meter vil der skulle være små passager på 20 gange 20 centimeter, så mindre dyr kan passere.
Udgangspunktet er, at hegnet skal være 1,5 meter højt og gravet 0,5 meter i jorden – begge dimensioner der skal forhindre vildsvin i at hoppe over hegnet eller grave sig under hegnet. Hvor der er et vandløb eller en grøft tæt på hegnet, så der opstår en 'voldgravseffekt, kan hegnshøjden reduceres til ca. 1,2 meter. Hegnet skal derudover være konstrueret til at kunne modstå trykket fra et fuldvoksent vildsvin, som forsøger at forcere det.
Det er regeringen, der har besluttet, at der skal etableres et vildsvinehegn som led i bekæmpelsen af afrikansk svinepest. Naturstyrelsen bliver ansvarlig for etableringen, og Miljøstyrelsen skal give tilladelse til etablering af hegnet efter den særlige vildsvinehegnslov.
Aabenraa Kommune kalder blandt andet vildsvinehegnet for 'et meget vidtgående projekt' og peger på, at det vil have konsekvenser for både naturen og befolkningen ved grænsen.
Tønder Kommune stiller blandt andet spørgsmålstegn ved, hvad der skal ske med hegnet efter 2022, som hegnet indtil videre er finansieret til, og stiller også spørgsmålstegn ved, om de tyske naboer er blevet hørt nok.
ka
Læs høringsmaterialet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.