dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Foto: Colourbox

Hvem vil ikke gerne nyde morgensolen på en altan?

I Frederiksberg er der oftest kun mulighed for altanbyggeri til gårdsiden. 'En skam', mener Socialdemokraterne, der vil gøre op med de stive regler
23. AUG 2012 14.25

FREDERIKSBERG: De fleste der har besøgt storbyer som Paris eller Barcelona har oplevet husfacader med smukke altaner ud mod gaden. Det skaber liv og giver beboerne lys og luft og en mulig for at skabe sin egen lille, grønne oase.

Derfor vil Socialdemokraterne nu pille ved Frederiksbergs altanpolitik:

- Altanmanualen virker ikke efter sin hensigt, når vi gør det så svært for mennesker at få altaner i deres lejligheder. Derfor skal vi have ændret de rigide og konservative regler. Målet er klart – vi vil have en målsætning om en altan i alle Frederiksberg-lejligheder, hvor det er teknisk muligt, og hvor beboeren ønsker det, siger rådmand Michael Vindfeldt (S).

Opføres med respekt
Socialdemokraterne begrunder deres forslag med, at borgerne i en af nord-Europas tættest bebyggede byer har krav på mest mulig fleksibilitet i forhold til at få noget mere frirum, men understreger, at de forhåbentligt mange nye altaner skal udføres nænsomt og med respekt for Frederiksbergs fine gamle ejendomme.

- Vi holder meget af vore smukke gamle bygninger med karnapper og udsmykninger. Men der findes mange steder i verden, hvor flotte altaner skaber liv i gaden og fungerer som små grønne oaser. Det kan vi selvfølgelig også gøre her, siger kommunalbestyrelsesmedlem Sine Heltberg (S).

Socialdemokraterne vil nu tage op med de andre partier på rådhuset, om der kan skabes et flertal for et opgør med den nuværende altanpolitik.

- I dag tvinger vi reelt mange mennesker til at bygge altaner på skyggesiden af deres ejendom. Med det klima vi har i Danmark, kan ingen vist være i tvivl om, at det nu engang er sjovere at sidde i solen. Jeg vil hellere lade lyset og solen afgøre, hvor der skal bygges altaner – frem for en kommunal manual med stive regler, siger Sine Heltberg.

lcl

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/hvem-vil-ikke-gerne-nyde-morgensolen-paa-en-altan

GDPR