HVIDOVRE: Fire borgere og Hvidovre Kommune har nu indgået forlig i en årelang sag om tre egetræer, som borgerne ulovligt fældede. Kommunalbestyrelsen besluttede på et ekstraordinært møde mandag ikke at stævne de fire borgere, og efterfølgende indgik parterne forlig om, at ingen af parterne rejser krav om erstatning mod hinanden. Det oplyser kommunen.
Sagen handler om fire træer, som en beboer for omkring 20 år siden plantede ulovligt. De fire borgere opgav at få kommunen til at fælde dem og gjorde det selv, hvilket de sidste år blev idømt 14 dages betinget fængsel for.
- Det har været en årelang og ulykkelig sag, jeg som ny borgmester overtog, og sagen skulle aldrig være kommet så vidt. Det har været en meget svær proces, så set i det lys er jeg glad for, at vi nu kan sætte et foreløbigt punktum i sagen, siger borgmester Anders Wolf Andresen (SF). Ordet foreløbig skyldes, at en enig kommunalbestyrelse tidligere har besluttet, at der skal laves en juridisk undersøgelse af hele forløbet. Den undersøgelse vil stadig blive gennemført.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.