Hvorfor glemmes de kommunale beredskaber i forsvarsforliget?

Med det nye forsvarsforlig tilføres det statslige beredskab 25 millioner til nyt materiel og 125 nye værnepligtige. Men det kommunale redningsberedskab glemmes, og det ærgrer vi os over i Danske Beredskaber. 

Jeg er da glad på vores kollegaers vegne i det statslige beredskab, at de bliver styrket. Men hvad nytter det, når dem, der har den primære indsats ikke styrkes?

Når alarmen lyder, er det de kommunale beredskaber, der rykker ud som de første. Det er dem, der skal have styringen over stedet og foretage den indsats, der er behov for.

Såfremt der er brug for assistance, kan det kommunale beredskab tilkalde det statslige beredskab, der blandt andet kan bidrage med specialudstyr. Det sker i cirka én procent af de tilfælde, hvor de kommunale beredskaber rykker ud.

De kommunale beredskaber rykker hvert år ud til 40.000 beredskabsopgaver, og i stigende grad er det større og voldsomme opgaver, der kræver ekstra ressourcer. De kommunale beredskaber har efter års sparen brug for en samlet styrkelse af redningsberedskabet.

Desværre mener et flertal i Folketinget ikke, at dette er nødvendigt. Her lyder det, at beredskabernes økonomi fortsat skal indgå i økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne. Men historisk set har man tidligere set regulereringer af det kommunale beredskabsområde. Det så man eksempelvis i forbindelse med terrorpakken efter terrorangrebet i New York i 2001.

Først på stedet
I de senere år har vi set, hvordan trusselsbilledet har ændret sig i Danmark og rundt om i verden. Samtidig kommer der flere og flere store klimarelaterede hændelser. Der er derfor et stort behov for, at beredskaberne kan klare større indsatser, og det sætter os på en svær opgave. Af den grund havde vi håbet på en samlet styrkelse af det nationale beredskab – ikke alene det statslige beredskab.

Vi har gjort det klart, hvad vi mener, der skal til, for at vi får et redningsberedskab, der er klar til de hændelser, der nu engang måtte komme. Det omhandler blandt andet tidssvarende udstyr, uddannede specialenheder og mere samtræning og øvelser med relevante myndigheder. Det er simpelthen nødvendigt for, at vi kan skabe sikkerhed og tryghed for borgerne – for ligegyldigt hvad, så er det de kommunale beredskaber, der er først på stedet, når alarmen lyder.

Selvom de kommunale beredskaber glemmes i forsvarsforliget, så glæder jeg mig dog over, at man nu vil undersøge muligheden for, at værnepligtige kan komme ind og understøtte de kommunale beredskaber. Det er nemlig helt oplagt, at vi inddrager de værnepligtige i de kommunale beredskaber.

På kort sigt vil de værnepligtige kunne supplere beredskaberne, og på længere sigt kan man have en forhåbning om, at de værnepligtige vil få smag for brandmandslivet, så de efterfølgende vil fortsætte i beredskabet. For så vinder samfundet for alvor, da det vil være med til at styrke beredskabet yderligere.

Jarl Vagn Hansen, formand for Danske Beredskaber.