I 300 år har Danmark ikke haft så meget skov som nu

Saxo Grammaticus beskrev levende, hvordan 'store og fæle skove' dækkede Danmark omkring år 1200. Men i løbet af 500 år fik danskerne langsomt, men sikkert gjort kål på dét problem. For i midten af 1700-tallet bestod kun tre pct. af arealet af skov, skriver Kristeligt Dagblad.

Fra arkiverne kender man lokale forhold, hvor bønder måtte gå 20 kilometer for at skaffe sig brændsel. Den danske skov havde været udsat for massiv rovdrift.

For man brugte træ til alt fra gængerne på vuggen til pindene i ligkisten: varme, bygninger, møbler, madlavning – det hele. Men ingen tænkte på at plante ny skov eller beskytte ungskoven. Træ var en ressource, man bare tog.

Helle Serup er skovhistoriker på Det Grønne Museum, der beskæftiger sig med jagt, skov, landbrug og mad, og ifølge hende var skovhugsten i 1700-tallet en reel trussel for den almindelige borger.

- Der var dommedagsprofetier om, at Danmark snart var ubeboeligt på grund af manglen på træ, og der måtte gøres noget. Og de havde ret, for ellers var det endt galt.

Bedst til at hive kulstof ud
Truslen om, at manglen på skov ville have katastrofale følger, minder om nutidens udfordringer med klimaforandringer. Netop i den sammenhæng efterspørger Danmarks Naturfredningsforening mere skov i Danmark og forklarer det med skovs positive effekt på klimaet.

- Jo mere skov og jo ældre skov – jo større et lager af kulstof kan skoven skåne atmosfæren for. Faktisk er skov det mest effektive middel, vi har i dag til at hive kulstof ud af atmosfæren. Derfor er det bydende nødvendigt, at vi får genplantet planeten og beskytter de skove, som vi allerede har, som det står formuleret på foreningens hjemmeside.

I 1700-tallet pressede manglen af skov sig så meget på, at statsmagten skred ind, ændrede lovgivning og ejerforhold og satte nogle klare streger på landkortet, der markerede, hvor den nye skov skulle vokse frem. I dag består næsten 15 pct. af Danmarks areal af skov.

ka