dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Amager Bakke - Copenhill, som det er projekteret.

I orden at yde lån til Amager Bakke

Frederiksberg, Hvidovre, København og Tårnby har fået grønt lys til at udlåne i alt 42 mio. kr. til Copenhill-skibakken - men skal interessere sig mere for vedtægterne

KØBENHAVN: I/S Amager Ressourcecenter skal - som det vil være mange af dknyt's læsere bekendt - udstyres med en usædvanlig udvidelse, når det gælder et forbrændingsanlæg.

På en omfattende skrånende tagflade skal der etableres skibakke og faciliteter til klatring, og at låne 42 mio. kr. ud til det byggeprojekt har de fire kommuner - Hvidove, Tårnby, Frederksberg og København - nu fået grønt lys til fra Statsforvaltningen - hvis kommunerne da ellers interesserer sig mere for vedtægternes udformning.

Statsforvaltningens jurister har gransket i reglerne om kommunalfuldmagten og fundet frem til, at opførelsen af det rekreative anlæg falder inden for, hvad kommuner lovligt kan yde lån til. Det er også i orden at yde lånet på den betingelse, at tilbagebetaling er betinget af, at økonomien i fonden bag skibakken - Amager Bakke - Copenhill -  tillader det.

Statsforvaltningen hæfter sig dog ved, at det ikke fremgår nærmere af udkastet til vedtægter for fonden, hvordan de involverede kommuner er sikret tilsyn med, at vedtægterne ikke senere kan ændres, så grundlaget for den lovlige kommunale støtte bortfalder. Så de fire kommuner skal sikre sig fremtidig indsigt med og indflydelse på fondens vedtægter.

Det fremgår af Statsforvaltningens afgørelse, at det er en forudsætning, at I/S Amager Ressource Center ikke skal have anden tilknytning til det rekreative anlæg end den fysiske placering på tagfladen af det nye affaldsforbrændingsanlæg, når der ses bort fra byggestyring som led i koordinering af byggerierne. Og endelig, at I/S Amager Ressource center i lejeaftalen med fonden vil sikre sig, at det rekreative anlæg kan kræves lukket, hvis det af drifts- eller sikkerhedsmæssige årsager bliver nødvendigt.


Se selve afgørelsen fra Statsforvaltningen

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/i-orden-at-yde-laan-til-amager-bakke

GDPR