IKAST-BRANDE: Både i 2012 og 2014 var Midtjyllands Lufthavn - daværende Karup Lufthavn - ude i ekstraordinære kapitaludvidelser. Og for tiden er en endnu en kapitaludvidelse undervejs - på samlet 12 mio. kr. - 6 mio. kr. i 2018 og andre 6 mio. kr. i 2019, fremgår det af de kommunale mødereferater.
I Ikast-Brande var der i første omgang i september 2017 kun politisk opbakning , for så vidt angår 2018, men de øvrige ejerkommuner bakkede alle op om kapitaludvidelse også i 2019 - så Økonomi- og Planudvalget besluttede i sidste uge på opfordring fra lufthavnsbestyrelsen at være med på vognen - hvilket skal endeligt vedtages på byrådsmøde i dag mandag. Det gælder 559.200 kr.
Fra Ikast-Brande har lufthavnen tidligere fået en opfprdring til at hæve betalingen til lufthavnen pr. passager. Og en forudsætning for et kapitalindskud bliver også, at Midtjyllands Lufthavn ultimo 2018 og 2019 foretager en opfølgning med ejerkommunerne og redegør for status af økonomien.
Midtjyllands Lufthavn ejes af følgende kommuner igennem et andelsselskab med begrænset ansvar: Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Silkeborg, Skive, Struer og Viborg.
I 2012 besluttede ejerkredsen, som følge af fald i passagerantallet, at yde kapitaludvidelse til Karup Lufthavn på i alt 10 mio. kr. Efterfølgende besluttede ejerkredsen i 2014 at yde kapitaludvidelse i 2016 og 2017 på 6 mio. kr. pr. år ligeledes bl.a. pga. faldende passagertal.
En status fra lufthavnen fra sommeren 2017 viser, at der har været en positiv udvikling i bl.a. økonomi og antal af passagerer.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.