FREDERIKSHAVN: Det er slut med, at direktøren for den kommunale selvstyrehavn, Frederikshavn Havn A/S, kan indgå sponsorater, uden at de først har været forelagt havnens bestyrelse. Det blev udgangen på aftenens byrådsmøde, skriver Nordjyske. Beslutningen kommer i kølvande på en sag om havnens sponsorat af AaB’s eliteungdomshold.
Havnedirektøren er blevet beskyldt for nepotisme og inhabilitet, da det kom frem, at hans egen søn spiller på et af holdene, hvor havnedirektør Mikkel Seedorff Sørensen selv er holdleder. Havnens ejer, Frederikshavn Kommune, skriver nu ind i ejerstrategien for kommunalt ejede selskaber, at der udarbejdes en politik, der sikrer, at sponsoraftaler skal vedtages i selskabets bestyrelse.
- Selv om vi har et armslængdeprincip, er der her alligevel behov for, at vi kigger på ejerstrategien, sagde borgmester Birgit Hansen (S).
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.