Ikke længere 1843 men 378 naturfredninger i international klasse

378 fredede områder. Det tal vil Miljøstyrelsen fremover bruge, når man indberetter danske beskyttede naturområder til EU og FN. Her kommer de danske fredninger i selskab med berømt natur som Yellowstone Nationalpark i USA og Serengeti National Park i Tanzania.

Det nye tal er resultatet af en gennemgang af landets naturfredninger, som IUCN-Danmark har lavet for Miljøstyrelsen. IUCN-Danmark har tjekket, hvor mange danske fredninger, der lever op til IUCN’s internationale kriterier for naturbeskyttede områder. IUCN er en forkortelse for 'The International Union for Conservation of Nature, oplyser styrelsen.

Den nu nedlagte By- og Landskabsstyrelse vurderede, at hele 1843 fredninger levede op til IUCN’s kriterier.

- Den nye gennemgang er lavet ud fra skrappe kriterier, som man bruger internationalt. Kun fredninger, hvor man arbejder aktivt med naturbeskyttelse, vil fremover blive talt med i statistikken, når vi indberetter til EU og FN. Fredninger af landbrugslandskaber, gravhøje, alléer, storslåede udsigter, kirkeomgivelser eller fredninger med rekreative formål er også gode og vigtige fredninger, men de skal ikke længere tælles med, når man taler naturbeskyttelse i international målestok, siger kontorchef Lisbet Ølgaard, Miljøstyrelsen.

Mange landskabsfredninger kan ikke tælles med
IUCN-Danmark har blandt andet lagt vægt på, at der skal være et betydeligt naturindhold af dyr og planter eller særlig geologi i fredede landskabsområder. Det har bragt denne type fredninger ned på 111. Tidligere medregnede man næsten 1.600 landskabsfredninger ved internationale indberetninger.

Se listen med alle de fredninger IUCN-Danmark har vurderet (PDF).

Antallet af IUCN-fredninger er også reduceret, fordi IUCN i 2013 indførte et nyt krav om, at der skal foreligge en offentligt tilgængelig plejeplan og ske en forvaltning af de fredede områder.

Opgaven med at gennemgå de danske fredninger blev besluttet i foråret 2018, efter at der var sat spørgsmålstegn ved, om alle de danske fredninger var indberettet korrekt til EU og FN. Det var miljøjournalist Kjeld Hansen, der i begyndelsen af året kunne kortlægge, hvordan en del fredede enkelttræer indgik i opgørelsen. Blandt dem ingridmarieæblets modertræer og et par træer, som faktisk var blevet fældet og erstattet af nye træer af samme art.

Miljøstyrelsen skal i marts 2019 bruge de nye tal for fredninger, når man indberetter beskyttede områder til EU og FN.

IUCN-fredningerne før og nu 
De danske IUCN-fredninger er blevet fordelt til kategorier som fx naturreservater, beskyttet landskab eller habitatområde. Nedenfor kan man, se, hvordan de 378 IUCN-fredninger fordeler sig på de forskellige kategorier. I parentensen er anført det tal, som By- og Landskabsstyrelsen tidligere brugte. 

• Naturreservater, nu: 5 (før: 6)
• Vildmarksområder, nu: 0 (før: 7)
• Nationalparker, nu: 3 (før: 9)
• Naturmonumenter, nu: 16 (før: 20)
• Habitat/artsforvaltningsområder, nu 242 (før: 204)
• Beskyttet landskab, nu: 111 (før: 1597)
• Beskyttet naturområde med ressourceudnyttelse, nu: 1 (før:0)

IUCN Danmarks eksperter har tjekket, at hver enkelt fredning lever op til internationalt fastlagte kriterier. En fredning skal opfylde følgende grundlæggende kriterier for at kunne indpasses i IUCNs kategorisystem:

• Klart geografisk defineret
• Anerkendt som beskyttet
• Afsat til beskyttelse
• Forvaltet via plejeplaner, driftsplaner eller på anden vis
• Baseret på lovgivning eller andre effektive midler
• Opnåelse af langsigtet beskyttelse
• Natur i form af biodiversitet, geodiversitet, landskab.
• Forbundne økosystemtjenester er i overensstemmelse med beskyttelse. Især friluftsliv og turisme.
• Beskyttelse af kulturarv harmonerer med naturbeskyttelse, og sårbar kulturarv er beskyttet.

Læs IUCN-Danmarks rapport