
FREDERICIA: Nørreport, der er en del af voldanlægget i Fredericia, er under renovering i år. Leder af Fredericia Kommunes ejendomsafdeling Jacob Degn Larsen fortæller til DK Nyt, at der er afsat 1,8 mio. kr. til at renovere porten, der blev bygget i 1921 og er noget præget af forfald.
Renoveringen kommer til at indebære en afrensning og reparation af murværket, maling af diverse overflader, en udskiftning af den fugtmembran, der ligger på portens tag, samt et række mindre arbejder.
Ikke mindst er der tale om vandskader, der får det rødlige puds til at skalle af, ligesom påkørsler har betyder skader i murværket. For tiden anlægges der nye dræn, der kan lede regnvand ordentligt væk fra porten - samt zinkinddækninger ved indgangene.
Selve den ikoniske port er ikke fredet, men er en del af Fredericia Vold, som er fredet. Derfor hører portens fremtid under Slots-og Kulturstyrelsen, der også under renoveringsarbejdet er tæt inde over arbejdet. Det gælder blandt andet pudsprøver og farvevalg til porten, der gennem tiden har haft mange forskellige farver.
Nørreport blev bygget i 1921 med O. Gundlach-Petersen som arkitekt og indviet i 1922. Den har i årenes løb flere gange været udsat for grafitti og blev senest renoveret for en mio. kr. i 2000.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.