
RINGKØBING-SKJERN: Tusindvis af fisk flyder døde rundt ved Hestholm Sø ved Skjern. Årsaghen er formentlig en kombination af iltsvind og opblomstring af alger, vurderer skovfoged Mads Bank-Mikkelsen fra Naturstyrelsen Blåvandshuk.
- Det er ret usædvanligt, at en så relativ stor sø lider af iltsvind. Det er ikke noget, vi normalt ser, siger han. Men hvis det varme vejr fortsætter, som meteorologerne spår, vil vi formentlig se mere af den slags, siger han.
Den pågældende sø er lavvandet, og sommerens varme og mangel på nedbør har sænket vandstanden yderligere.
- Fordi den er lavvandet, bliver den hurtigere varmet op, og så sker der hurtig en opblomstring af alger. Man kan se de døde fisk ligge i vandkanten. Det er alt lige fra ål, skaller, suder, brasen og aborre, siger han.
Iltsvind er typisk et fænomen, der ses i fjordene. Problemet dukkede for alvor op i 1997, da stort set alt liv forsvandt i Mariager Fjord. Denne sommer er der også målt iltsvind i Limfjorden, Mariager Fjord og Det Sydfynske Øhav.
Derimod er det forholdsvist sjældent, at søer plages af iltsvind, forklarer Mads Bank-Mikkelsen.
- Men denne sommer er i det hele taget ekstrem. Så jeg tror desværre, vi kommer til at se mere af den slags, siger han.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.