
En meget stor del af de i alt 28 ansøgninger om kystnære vindmøller, som Energistyrelsen har modtaget, er reelt projekter, som er lagt i mølposen af ansøgerne. Det vurderer Vindmølleindustrien, skriver Dagbladet Køge.
- Langt hovedparten er blevet indsendt i perioden 2010 til 2012, hvor mange aktører havde en forventning om, at projekterne kunne få støtte på havvindmølleniveau. Men sådan endte det ikke, og derfor er der som hovedregel slet ikke fornuftig økonomi i mange af de her projekter, siger Martin Risum Bøndergaard, energipolitisk konsulent i Vindmølleindustrien.
Det billede bekræftes af Energistyrelsen, som oplyser, at der i en række af sagerne er sket så lidt, at man nu er gået i gang med at undersøge, om ansøgerne reelt stadig er interesserede i projekterne.
Blandt projektansøgningerne i den omdiskuterede såkaldte Åben Dør-ordning er blandt andet projekter ved Køge havn, Asnæs Rev ved Kalundborg og syd for Omø i Smålandsfarvandet.
De to sidstnævnte projekter er, ligesom 21 andre, aldrig kommet videre end selve ansøgningen.
Ifølge senior manager i European Energy, Ian Wallentin, der står bag en række af ansøgningerne, skyldes det blandt andet lang sagsbehandlingstid hos Energistyrelsen, men også ringe støttemuligheder såvel som lave energipriser.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.