
ODENSE: Det er Syddansk Universitet og Odense Kommune udvikler i samarbejde med Lokale og Anlægsfonden en ny type anlæg, der både kan rumme atletik og mindre disciplineret idræt og leg. Fonden støtter projektet med 4 mio. kr.
Anlægget bliver et første eksempel på, hvordan universiteters og andre højere læreanstalters gode idrætsfaciliteter også kan invitere brugere fra lokalområderne inden for. Samtidig bliver det inspiration for mange af de traditionelle atletikanlæg, de i disse år er i fare for at blive nedlagt på grund af manglende brugere.
Det skal stadig være muligt at dyrke og undervise i traditionel atletik på anlægget i Odense. Men det skal samtidig udvikles til at været et sted, hvor brugere, der ikke er medlemmer af en atletikklub kan inspireres – og lokkes – til at blive aktive og lege med nye udgaver af atletikkens grundlæggende færdigheder: Løb, kast og spring.
Atletikanlægget bliver udformet så en lang række aktiviteter – både de seriøse og de mere uforpligtende – kan foregå samtidig. Fodboldbanen på plænen i midten af anlægget bliver nedlagt og der opbygges i stedet et kunstigt bakket landskab, der kan bruges til varierede løbeoplevelser og aktivitetsstationer. Underlaget varieres, så de aktive får mulighed for at prøve at løbe på kunststof, træflis, grus og kunstgræs.
Torben Frølich, direktør i Lokale og Anlægsfonden, siger om projektet:
- Fonden har tidligere udviklet Herning Fodboldeksperimentarium og Tåsinge Tennis Park som eksempler på en bredere og mere fremtidssikret brug af traditionelle træningsanlæg. På samme måde vil den nye type atletikanlæg ved Syddansk Universitet i Odense vise vejen frem for atletikken – og ikke mindst nye brugere vejen ind til atletikken. At et universitets faciliteter samtidig åbnes for brug af beboerne i lokalområdet er også positivt for Fonden, der på forskellig vis arbejder med at udvikle åbne campusområder.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.