HOLSTEBRO: Det er ingen 'menneskeret' at have et lavtskyllende toilet. Og det er slet ingen undskyldning for ikke at skulle tilslutte sig det offentlige kloaknet.
Med den begrundelse har Vestre Landsret besluttet, at to sommerhusejere i Vester Husby ved Thorsminde er forpligtet til at tilslutte sig det offentlige kloaksystem, og betale tilslutningsbidrag.
Den ene ejer to sommerhuse og skal af med 70.000 kr., mens den anden skal betale 35.000 kr.
Sommerhusgrundene er så store, at husene ligger langt fra skel. Dermed kniber det med at få fald nok på stikledningerne fra de enkelte huse.
Ifølge loven må der ikke være mere end 25 meter fra et lavtskyllende toilet til kloakledningen, og der skal være et fald på mindst 20 promille.
Et lavtskyllende toilet bruger henholdsvis fire og to liter vand pr. skyl, og det betyder, at der ikke er så meget vand til at fjerne affaldet som ved et højtskyllende toilet.
Stil om til højt skyl
Problemet i Husby Klit kunne løses ved at stille toiletterne om til højt skyl, der bruger henholdsvis seks og tre liter vand pr. skyl, eller søge om dispensation, hvilket de ville have fået.
Men det ville ejerne af de tre huse ikke. De mente, at de havde ret til at vælge lavtskyllende toiletter for at spare på naturens ressourcer, og at de i øvrigt havde nogle velfungerende sivedræn på grunden.
Men sådan skal ikke være. Både byretten og altså nu Vestre Landsret har nu bestemt, at grundejerne både kan og skal tilslutte sig den offentlige kloak, og at de bare kan stille toiletterne om fra lavt til højt skyl. De har intet retskrav på at beholde lavtskyllende toiletter.
Derfor skal de betale tilslutningsbidraget, og hertil kommer sagens omkostninger for by-og landsret med i alt 48.000 kr.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.