
ISHØJ: Et stort antal af kunstmuseet Arkens 300.000 årlige besøgende ankommer i dag til ARKEN med tog. Men den nuværende sti fra Ishøjs centrum og stationen og ud til kunstmuseet giver ikke optimal forbindelse på den 2,2 km lange rute. Det er svært at finde vej, og stien opleves af mange som utryg, oplyser Realdania.
Det skal en ny Kunst- og Kulturakse mellem stationsområdet og ud til museet nu afhjælpe. Samtidig skal stien gøre det lettere at ankomme til Arken på cykel, og også gøre det mere attraktivt for Ishøjs borgere at bruge den kommende nye kunststi som et byrum med kunstneriske oplevelser.
Kunst- og Kulturaksen skal indrettes med en række kunstinstallationer, og installationerne skal invitere til leg og bevægelse – og dermed også give en ny måde at opleve og færdes på i byen.
Klar i 2019
Siden 2007 har Ishøj Kommune haft planer om at forbedre stiforløbet mellem Ishøjs centrum og Arken, og nu er finansieringen af stien på plads, så projektet kan realiseres. Kunststien er et samarbejde mellem Ishøj Kommune og Arken Museum for Moderne Kunst, og Realdania bidrager økonomisk til projektet.
I løbet af 2017 afholdes en arkitektkonkurrence, der blandt andet skal give bud på stiens konkrete forløb og indretning. Konkurrencen skal også give et bud på, hvordan borgere og kunstnere kan inddrages i projektet. Det er ambitionen, at stien skal have et højt kunstnerisk niveau med værker af anerkendte kunstnere. Kunst- og Kulturaksen forventes at være klar til brug i 2019.
Budgettet for projektet beløber sig til cirka 44 mio. kr. Heraf bidrager henholdsvis Ishøj Kommune med 8 mio. kr. og Realdania med 16 mio. kr. til det samlede projektet. Arken bidrager med kunstinstallationer svarende til en værdi på op til 20 mio. kr.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.