ISHØJ: Projektet med at etablere hjemløseboliger i Ishøj har ikke kun fået politisk medvind fra lokalpolitikerne i Ishøj Byråd. Integrations- og Boligministeriet har netop givet tilsagn om at støtte etableringen af seks hjemløseboliger á 40 kvadratmeter og et fælleshus med 2,8 mio. kr., oplyser Sjællandske.
Boligerne kommer til at ligge lidt afsondret i stil med tilsvarende hjemløseboliger i Høje-Taastrup, hvor Social- og Sundhedsudvalget har ladet sig inspirere af erfaringer med at drive ti hjemløseboliger. Her har ni ud af stedets ti beboere på fjerde år holdt fast i deres hjemløsebolig.
Samme forventning har Ishøj Kommune til de kommende hjemløseboliger i Ishøj, der er karakteriseret af at tilbyde friere rammer end en almen bolig og bostøtte i form af en social vicevært, lyder det i kommunens beskrivelse af projektet. Ishøj Kommune skal selv poste cirka en million kroner i finansieringen af projektet.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.