
HOVEDSTADEN: I løbet af de kommende fem år forventes flere tusinde grunde i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Rødovre, Vallensbæk, Gladsaxe og Herlev kommuner at blive vurderet af Region Hovedstaden for mistanke om jordforurening.
- Vi er glade for, at der nu ligger en klar plan for de kommende år, fordi grundvandet er en ressource, vi prioriterer meget højt, siger Lars Gaardhøj (S), formand for miljø- og grøn vækstudvalget i Region Hovedstaden.
Køreplanen for kommunerne ligger klar, og regionsrådet har netop godkendt denne næste pind i den større kortlægning af hele Region Hovedstaden, hvor områder med værdifuldt drikkevand er i fokus. Det oplyser regionen.
Regionen skal udføre et større detektivarbejde i nært samarbejde med den enkelte kommune for at finde frem til de grunde, hvor der i tidens løb har ligget virksomheder eller industri, som kan have forårsaget forurening med fx klorholdige opløsningsmidler.
bi
Fakta:
- Hvis en ejendom kommer under mistanke, vil den enkelte grundejer blive kontaktet og informeret direkte af Region Hovedstaden.
- Regionsrådet afsætter 51 mio. kr. til indsatsen, der løber fra 2013-2017.
- Af de forventede flere tusinde grunde skønnes det, at der på ca. 1.700 grunde har ligget virksomheder eller industri, som kan have forårsaget forurening. Ud af disse forventes det, at omkring 850 kan være kritiske i forhold til grundvandet.
- Kortlægningsindsatsen er begyndt i kommuner med områder med særlige drikkevandsinteresser. Derefter følger kommuner, hvor der er meget vand og af god kvalitet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.