
Jagten er gået ind på de attraktive tilflyttere
Særligt de nordjyske kommuner forsøger i denne tid at lokke flere borgere til. Med kreative kampagner som 'befri byboerne', konkurrencer på facebook og rabat på byggegrunde skal kommende tilflyttere fanges ind.
Rebild Kommune inviterer sidst i maj til 'Flyt til Rebild-dagen', hvor kommunen ekstraordinært giver 10 pct. rabat på alle kommunale byggegrunde. Et tilbud, der står ved magt frem til 30. juni 2014. Derudover har kommunen permanent droppet byggesags-gebyret for at minimere sagsbehandling og ekstraudgifter for køber. Kommunen reklamerer med, at der aktuelt er der cirka 400 boliger til salg i Rebild Kommune. Derudover er der 91 kommunale byggegrunde - og cirka 60 private grunde til salg
Som et led i kampagnen har Rebild Kommune inddraget Facebook, hvor over 2000 har trykket 'Synes godt om siden'. Her får kommunens borgere ordet, når de svarer på spørgsmålet om, hvorfor de har valgt at bo i netop Rebild Kommune.
Brønderslev Kommune iværksætter en kampagne, der går i rette med den igangværende urbanisering, og som har til formål pån selvironisk måde at sætte fokus på, hvor dejligt der kan være uden for byen. Kampagnen har overskriften Befri byboerne.
- I Nordjylland taber næsten alle kommuner borgere til Aalborg, der har en stor nettotilgang i disse år. Vi er dog helt på det rene med, at den stigende urbanisering er en global trend, og at flere flytter til eller bliver i de store byer. Folk må bo, hvor de vil, men vi vil med et glimt i øjet fortælle dem, at hos os koster et hus det halve af, hvad en lejlighed koster i Aalborg. Indtil videre har vi trods alt formået at holde en lille vækst i antallet af borgere siden kommunesammenlægningen i 2007, siger borgmester Mikael Klitgaard (V).
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.