KØBENHAVN: Med udgangen af juli 2018 fratræder administrerende direktør Jens Kramer Mikkelsen efter gensidig overenskomst sin stilling i By & Havn, oplyser selskabet. Der skal nu findes en ny direktør, og den proces går i gang nu. Kramer var også overborgmester i København fra 1989 til 2004. Samlet var han medlem af Borgerrepræsentation i 26 år: 1978-2004.
Da bestyrelsesformanden i By & Havn Carsten Koch stopper med udgangen af 2019, er det af hensyn til kontinuitet fundet nødvendigt at sikre en glidende overgang i ledelsen af selskabet, så en ny direktør kan nå at blive sat ind i arbejdet.
Carsten Koch udtaler: 'Jens Kramer Mikkelsen har været direktør i By & Havn siden selskabet i 2007 blev etableret, og han har ført det sikkert gennem både høj- og lavkonjunktur, og har netop præsenteret selskabets bedste resultat til dato. Han kan med stolthed se tilbage på en række færdiggjorte og attraktive bydele både i Ørestad, Nordhavn og Sydhavn - bydele, som han har sat sit præg på, og en udvikling ingen havde forestillet sig, da de politiske aftaler om metro og Ørestad blev indgået i 90’erne'.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.