Jordfordeling kan skabe ny balance mellem land og by

Netop nu laves der forarbejde til det, der kan blive Danmarks største jordreform siden udskiftningen af landsbyernes jordfællesskab og løsningen af stavnsbåndet i 1788, oplyser landinspektørfirmaet LE34.

Siden dengang har anvendelsen af landarealerne konstant udviklet og forgrenet sig. Tusindvis af små husmandsbrug er samlet i forholdsvis få storlandbrug – en samling, der er sket for at opnå optimal drift. Under navnet 'Collective Impact – Det Åbne Land som dobbelt ressource' - samarbejder 11 forskellige organisationer om at skabe en handleplan for en national jordreform, hvor visionerne for fremtidens landskaber konkretiseres: Hvilke ønsker og behov har lodsejerne og samfundet til anvendelsen af de åbne arealer i Danmark på den lange bane?

I Danmark er der ønsker og planer om at anvende arealer til turisme, landbrug, naturområder, energiproduktion, skovområder, friluftsaktiviteter og meget mere. Landets begrænsede arealer er kommet under pres, og det er derfor nødvendigt allerede nu at diskutere både prioriteringer og muligheder for hvordan vi udnytter landskabet: Hvor er der mulighed for at forskellige funktioner kan spille sammen i de samme områder – og hvor skal arealer målrettes bestemte behov?

Jordfordeling er et velkendt begreb, der allerede nu anvendes ved genetablering af vådområder. Men det er foregået på et lokalt plan, hvor lodsejerne får tilbudt andre arealer i bytte for de arealer, der skal indgå i genopretningen, således at ejendommens jorder samles i geografisk nærhed af hovedgården. En jordreform, som Colletive Impact lægger grundstenene til, vil derfor kræve nogle helt nye kompetencer af landinspektører, som normalt faciliterer jordfordeling. 

Derved vil jordfordelingsredskabet kunne bidrage til store samfundsforandringer og landdistriktsudvikling. Ligesom landboreformerne gjorde for 200 år siden, hvor fordelingen af arealer indgik i en samlet model for at løfte landdistrikterne og skabe balance mellem land og by.

Komplekse udfordringer
Atter i år har vinterens våde vejr skabt medfølgende forventelige oversvømmelser langs flere vandløb. Håndteringen af klimaforandringerne har aktualiseret begreberne jordreform og jordfordeling og skabt intens politisk opmærksomhed omkring emnet. Teknologirådet har i en rapport, 'Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark' kortlagt, at hvis alle vedtagne planer og mål for arealanvendelse skulle realiseres hver for sig, ville de tilsammen fylde 130-140 pct. af Danmarks areal:  

– Danmark mangler plads, regnmængderne tager til, grundvandet stiger, nogle landmænd er presset på indtjeningen, vandmiljøet har brug for kontrol med kvælstof, variationen af dyr og planter presses og landdistrikterne er truet af fraflytning. Ja, udfordringerne er mange og komplekse, men en del af disse problemer er, at vi ikke anvender landskabet så intelligent, som vi kunne, fortæller Søren Møller, formand i DGI og 'Collective Impact – Det åbne land som dobbelt ressource'.  

Realdania tog initiativ til at udvikle fælles løsninger for brugen af det åbne land ved at samle de forskellige brugere. Projektet lægger op til, at repræsentanter på tværs af erhvervsliv, civilsamfund og offentlige aktører i et givent lokalområde sætter sig sammen og enes om den optimale jordfordeling ud fra en række kriterier.

Eksempelvis kan lavtliggende marker med fordel indgå i bytte, køb og salg. Både så de ofte mange småparceller sammenlægges til mere sammenhængende områder, men også så de kan overtages af nye ejere, der gerne vil anvende arealerne til for eksempel græsning med kvæg, hvor arealerne periodevis oversvømmes til gavn for natur, vandmiljø og klima. Til gengæld kan de højereliggende og frugtbare arealer forbeholdes intensive dyrkningsformer.  

De 11 deltagere:

• Bæredygtigt Landbrug
• Danmarks Jægerforbund
• Danmarks Naturfredningsforening
• Dansk Ornitologisk Forening
• Danmarks Sportsfiskerforbund
• Dansk Skovforening
• Friluftsrådet
• KL
• Landbrug og Fødevarer
• Realdania
• Økologisk Landsforening

ka