dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Det nye rådhus er det første i Danmark, der bliver certificeret efter DGNB-standarden, som er et mål for bæredygtighed i bred forstand. Foto: Skanderborg Kommune.

Kantinen er åben for alle i nyt rådhus

På mandag har 650 medarbejdere første arbejdsdag i Skanderborgs nye rådhus

SKANDERBORG: Danmarks første byggeri med rådhus, politi og idrætscenter samlet under et tag åbner på mandag, når 'Skanderborg Fælled' tages i brug.

Den nye bygning udfordrer på flere måder vanetænkningen om, hvad et rådhus er. For eksempel bliver stedets kantine ikke kun åben for husets ansatte, men også for idrætsudøvere, turister og kommunens egne borgere.

Bygningens dobbelthal får plads til 2.000 sportstilskuere eller 4.000 koncertgængere og bliver hjemsted for Skanderborg Håndbolds dame- og herreligahold. Udendørs er der bl.a. indrettet legepladser, amfiscene og baner til parkour, streetfodbold og beach volley.

Sydøstjyllands Politi, som har hjemsted i Horsens, får en filial i bygningen.

Besparelser på driften
Det nye rådhus har kostet 300 mio. kr. og vil give kommunen en driftsbesparelse på 12 mio. kr. om året, oplyser kommunen.

Hidtil har administrationen været spredt på seks adresser, og besparelsen skyldes ifølge kommunen, at der bygges energivenligt, at der spares på vedligehold af gamle bygninger, og at administrationen er effektiviseret. 

Desuden vil salg af de gamle rådhuse give en engangsindtægt til kommunen.

Solceller og mos på taget
Skanderborg Fælled er landets mest bæredygtige rådhus og har bl.a. 950 kvm solceller, mos-sedum-tage, eget regnvandsbassin, varmegenindvinding og vægge i et intelligent materiale, som kan optage eller afgive varme.

- Vi glæder os meget til åbningen. Det er et multianvendeligt og bæredygtigt hus, som bliver et naturligt samlingspunkt for kommunens borgere, siger borgmester Jørgen Gaarde (S).

Den officielle åbning af Skanderborg Fælled foregår fredag d. 28., og om lørdagen er der gallafest med 3.000 gæster. 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/kantinen-er-aben-for-alle-i-nyt-radhus

GDPR