KØBENHAVN: Konstruktion af bygninger skader klimaet. Cirka 40 pct. af samfundets bidrag til den globale opvarmning kan relateres til bygninger, og med et nyt EU-projekt vil København sammen med tre andre byer udvikle metoder, hvorpå man kan genbruge mere materiale i byggebranchen – til gavn for klimaet, oplyser kommunen.
Det sker gennem projektet Circular Construction in Regenerative Cities (CIRCulT), der er støttet af EU’s forsknings- og innovationsprogram Horizon 2020, hvor man vil undersøge, hvordan byer bedst kan understøtte cirkulært boligbyggeri.
Cirkulært byggeri betyder blandt andet, at man i nye byggerier genanvender og genbruger så meget som muligt af de byggematerialer, der ellers ofte bliver knust, når en bygning rives ned. Renoverer man en bygning til nye formål i stedet for at rive den ned, er det også et udtryk for cirkulært boligbyggeri.
CIRCuIT-projektet består af 30 partnere og har en økonomisk volumen på 73 mio. kr., som Københavns Kommune er projektkoordinator for. Partnerne tæller blandt andet arkitekterne GXN Innovation og Lendager, Boligforeningen fsb og DTU, og de skal undersøge, hvordan byer bedst kan understøtte en implementering af cirkulært byggeri.
Det kan være gennem krav i udbud for at fremme en efterspørgsel, gode eksempler på business cases, mere viden om genbrug og genanvendte materialer til byggebranchen og bygherrer eller gennem værktøjer til dialog mellem bygherre og kommunens sagsbehandlere.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.