KØBENHAVN: Frederiksberg og Københavns Kommune ønsker at omdanne den historiske Sankt Jørgens Sø til park og værn mod skybrud. Men planerne mødes af store protester fra mange sider. Søens natur og kulturhistorie er simpelthen for dyrebar, lyder kritikken.
Det skriver TV 2 Lorry.
Kritikken kommer blandt andet fra beboerne omkring søerne, der har samlet sig i et fællesskab for at gå samlet til angreb på kommunernes planer.
- Sankt Jørgens Sø er et åndehul. Et naturhistorisk rekreativt fristed. Der er en grund til, at det er fredet. Derfor skal det ikke omdannes til et mudderhul. Det føles nærmest som om, det er kommunerne mod borgerne, siger en af beboerne, Bonnie Mürsch, til TV 2 Lorry.
Men det er ikke kun beboerne, som er utilfredse med kommunernes ambitiøse skybrudsplaner.
TV 2 Lorry har fået indsigt i otte indsigelser fra lokaludvalg, organisationer og foreninger, som alle forholder sig særdeles kritisk overfor projektet i Sankt Jørgens Sø.
Planen er, at søen skal være et vigtigt knudepunkt i Københavns Kommunes storstilede klimasikringsplan, som vil koste 11 mia. kr. at gennemføre.
Danmarks Naturfredningsforening skriver i deres indsigelse, at Søerne passeres og bruges hver dag af titusindevis af københavnere og besøgende. Søerne er et vigtigt naturområde, og at de udgør en væsentlig del af byens kulturhistorie.
- Søerne giver København en kvalitet, som vi skal værne om. Det forpligter os til at finde løsninger på skybrudsudfordringerne, som ikke ødelægger den kvalitet. De forslag, som Københavns og Frederiksberg kommune har udsendt til skybrudssikring, lever efter vores opfattelse ikke op til den forpligtelse, skriver formanden for Danmarks Naturfredningsforening i København, Ole Damgaard.
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur er mere ligefremme i deres kritik.
- Vi har ingen forståelse for, at det (skybrudssikringen, red.) skal gøres ved at forringe og forgrimme Sankt Jørgens Sø. Hvorfor tage hul på et af byens mest bevaringsværdige og højst skattede grønne områder, som tilmed er naturfredet og derfor bør være urørligt?, skriver formanden, Karen Margrethe Olsen.
Også Akademiraadet forholder sig kritisk til de fremlagte scenarier:
- Akademiraadet vil opfordre København og Frederiksberg kommuner til aktivt at undersøge alternative muligheder, før man begynder at ændre på det unikke landskabelige og byarkitektoniske træk, søerne udgør i København.
'Kronjuveler'
Ifølge formanden for Danske Landsskabsarkitekter, Susanne Renée Grunkin bør kommunerne slå koldt vand i blodet.
- Inden vi piller ved kronjuvelerne – bygger de fredede søer om, fælder ikoniske træer, og måske endda gør de velkendte lige søbredder til genstand for moderne design – så bør vi lægge hånden på hjertet og sikre os, at vi på ingen andre måder kan reducere risikoen for oversvømmelser i gader og kældre, skriver Susanne Renée Grunkin.
Udover disse røster er der også indsigelser fra blandt andet Indre By Lokaludvalg, Friluftsrådet og Foreningen Hovedstadens Forskønnelse.
Forvaltningerne har gennem flere år arbejdet med skybrudsplanerne for København og Frederiksberg på vegne af politikerne i kommunerne.
Opgaven lyder på at skybrudssikre Nørrebro og Frederiksberg ved brug af Sankt Jørgens Sø – og samtidig se på, hvordan projektet kan bruges som løftestang til at skabe et nyt byområde.
- Søerne (Sankt Jørgens Sø består af to søer, red.) er vigtige, fordi de opsamler vand for hele Bispeengbuen, og store dele af Nørrebro og Frederiksberg. Det hele skal samles ved Sankt Jørgens Sø, før det bliver ledt videre ud i havnen via et rør, som Hofor anlægger, fortæller Mikkel Balskilde Hansen, Centerchef i Center for Klimatilpasning til TV 2 Lorry.
Tre scenarier
Helt konkret arbejder kommunerne i fællesskab med tre scenarier, som politikerne skal arbejde videre med.
I det første scenarie bruges kun den ene af Sankt Jørgens to søer.
- Her sænker man vandstanden og graver ud i søen. Så løber regnvandet automatisk til, når der er skybrud. Der vil være forskellige rør, som fører vandet til søerne, men ændringen af søbrinken vil blive det mest omfattende, siger centerchefen.
Han forklarer videre, at den største ændring bliver, at man som led i skybrudssikringen formindsker søens areal og derved får mulighed for at skabe et nyt rekreativt byrum langs bredden.
Det rekreative område vil blive oversvømmet ved skybrud, for herefter at kunne bruges igen.
Ved det andet scenarie fremsat af forvaltningerne bliver begge søer inddraget, og endnu et stykke indlemmes til rekreativt område.
I det tredje scenarie bibeholdes søernes udformning i høj grad som i dag. Her sænker man blot vandstanden i både den nordlige og sydlige sø med under en meter, mens der samtidig etableres en pumpestation tæt ved Gyldenløvesgade og på kanten af søbredden.
Hvilket af de tre scenarier, som fremtiden bringer for København og Frederiksberg er fortsat usikkert, men i løbet af det nye år vil forvaltningerne indstille deres anbefalinger til de lokale politikere.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
