Københavnske bioposer knap så øko-venlige som forventet

KØBENHAVN: De grønne bioposer i Københavns madaffaldsordning, der blev valgt som et miljøvenligt alternativ til fossile plastposer, viser sig at indeholde 71,8 pct. fossilt materiale, skriver Ingeniøren. Det viser en kulstof 14-test, som Teknologisk Institut har lavet for Københavns Kommune.

Københavns Kommune købte bioposerne sammen med affaldsselskabet Vestforbrænding i forventning om, at miljøprofilen ville være bedre for bioposer end almindelige plastposer. Men de nye tal sår tvivl om posernes bæredygtighed.

Teknik- og Miljøforvaltningen vil nu sætte en undersøgelse i gang hen over sommeren og derefter beslutte, hvilken pose københavnerne fremover skal sortere i. Vestforbrænding, som stod for udbuddet, har anbefalet deres 19 ejerkommuner at gå over til poser af genbrugsplast.  

Kort før jul i 2017 blev det nævnt på et internt møde i forvaltningen, at en tidligere test af en biopose havde vist sig at indeholde plast fra fossile kilder. Da medarbejderne sidder i forskellige afdelinger i den store forvaltning, var den viden ikke blevet overleveret.

Derfor besluttede kommunen at få lavet en test af bioposen. I starten af april modtog kommunen resultatet, der viste et overraskende højt indhold af fossilt kulstof.

Beslutning i efteråret
Svenske erfaringer viser, at bioposer normalt indeholder et sted mellem 30-60 pct. fossilt materiale. Det skyldes, at bioposer efter europæiske standard skal være bionedbrydelige, men det udelukker ikke fossilt kulstof fra materialet, så længe det kan nedbrydes ved kompostering.

Selv om poserne ikke umiddelbart er lige så grønne som forventet, har Københavns Kommune ikke tænkt sig at søge kompensation fra firmaet, da de ikke selv stod for udbuddet.

En endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Miljøstyrelsen peger på, at miljøfordelen ved bioposer er mindre end forventet, men der er flere uafklarede spørgsmål, som rapporten ikke adresserer, ifølge et notat fra Teknik- og Miljøudvalget i København.

Derfor har kommunen besluttet at få lavet en større undersøgelse selv, der skal kortlægge økonomi, brugervenlighed, miljø- og klimamæssige aspekter for fire typer af bio- og plastposer.

- Bioposen er ifølge al vores nuværende viden stadig den bedste pose for miljøet. Bioposens fossile indhold er mindre end i plastposerne, og vi har en klar formodning om, at plastrester fra bioposerne bliver nedbrudt væsentligt hurtigere i naturen, fordi bioposen er kompostérbar,« siger serviceområdechef Jon Pape.

Københavnerne kan derfor roligt fortsætte med at sortere æbleskrog og kartoffelskræller i grønne pose, indtil politikerne tager den endelige beslutning i efteråret, lyder beskeden fra rådhuset.

Læs hele historien på Ingeniøren.dk