dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Køge forlader Østsjællands Beredskab

'Vi er ikke trygge ved den risikobaserede dimensionering, som Østsjællands Beredskab har udarbejdet,' lyder det fra kommunens borgmester
14. MAR 2018 6.02

KØGE: Køge Kommune træder ud af brandsamarbejdet i Østsjællands Beredskab. Det besluttede kommunens økonomiudvalg tirsdag, skriver Dagbladet Køge.

- Vi er ikke trygge ved den risikobaserede dimensionering, som Østsjællands Beredskab har udarbejdet, og vi kan ikke godkende den, som den foreligger. Vi kan ikke acceptere, at vi skal gå ned i mandskab, sådan som den vil indebære. Vi er parate til at skulle betale noget mere, men vi har ikke kunne få at vide, hvordan og hvornår det vil være muligt. Derfor har vi besluttet at tage konsekvensen og siger nej til det fortsatte medlemskab, siger borgmester i Køge Marie Stærke (S).

Beslutningen er truffet af et enigt økonomiudvalg, som blandt andet er utilfredse med, at man ikke kan få klarhed over de økonomiske konsekvenser, hvis man siger ja til den nye brandplan.

- Hele økonomien har nærmest været usynlig, selv om vi har efterspurgt nogle tal. Vi ved, at der skal findes besparelser hos Østsjællands Beredskab, og vi ved godt, at en del af dem vil skulle findes hos os, fordi vi er nogle af de største forbrugere. Men vi finder det problematisk, at vi ikke kan få at vide, hvad der vil være af merudgifter, hvis vi ønsker et højere serviceniveau, end det som grundpakken indeholder. Derfor har vi sagt nej, siger gruppeformand for Venstre, Mette Jorsø.

Selv om Køge nu forlader Østsjællands Beredskab, afviser økonomiudvalget at indgå et mindre samarbejde med andre kommuner.

Østsjællands Beredskab er et samarbejde mellem Køge, Stevns, Solrød, Greve, Roskilde, Ishøj, Vallensbæk og Høje-Taastrup kommuner.

rp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/kge-forlader-stsjaellands-beredskab

GDPR