
Der er en ny bekendtgørelse på vej om erstatning for skader forårsaget af stormflod og oversvømmelse, og i den forbindelse er KL opmærksom på en særlig risiko for efterladte ruiner.
KL foreslår i den forbindelse en ny bestemmelse, der skal give kommunalbestyrelsen mulighed for hurtigt at udstede et nedrivningspåbud, hvor det vurderes nødvendigt.
'Der er brug for at undersøge kontanterstatningens mulige effekter på incitament til at lade nedrivningsmodne bygninger stå, samt genopførsel af bygninger i særligt udsatte områder', lyder det i KL's høringssvar.
Og konsulent i KL Niels Philip Jensen uddyber over for dknyt, at Stormrådets ordninger i nogle tilfælde giver skadelidte mulighed for at vælge kontanterstatning, som frit kan bruges, hvor det er belejligt:
- I langt de fleste tilfælde forventer KL, at erstatningen bliver brugt til at bygge nyt et bedre sted på samme ejendom. Men vi er bekymrede for situationer, hvor der eksempelvis ikke er noget sikkert sted at bygge nyt på ejendommen. I den situation kunne det være fristende at tage pengene og forlade den ruin, som gav grundlag for kontanterstatning.
KL ønsker dermed mulighed for hurtigt at få fjernet ruiner, eksempelvis i de mest lavtliggende dele af en sommerhus-udstykning.
KL efterlyser samtidig nærmere afklaring af to forhold, hvor der i loven er indsat en ministerbemyndigelse. Det drejer sig dels om betingelser for kommuners køb af private grunde, dels om vurdering af, om oversvømmelser fra vandløb og søer er omfattet af oversvømmelsesordningen.
Bestemmelserne kan få betydning for kommunernes økonomi og – handlemuligheder i forhold til klimatilpasning.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.