dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

KL: Drop besparelserne på kommunalt beredskab

KORT NYT
14. DEC 2015 14.13

Regeringens udmelding om at afblæse besparelser på 125 mio. kr. på det statslige redningsberedskab er en oplagt anledning til også at revurdere de planlagte besparelser på det kommunale beredskab. Det siger KL's formand Martin Damm (V), efter forsvarsminister Peter Christensen (V) i weekenden i Jyllands-Posten meddelte, at han ikke vil spare de planlagte 125 mio. kr. på det statslige beredskab og dermed heller ikke lukke nogle af de seks statslige beredskabscentre, der er placeret i Thisted, Herning, Haderslev, Næstved, Hedehusene og Allinge. Det oplyser KL.

- Vi har hele tiden sagt, at vi er meget bekymrede for de forringelser i den borgernære tryghed, som besparelserne afføder. Derfor er regeringens udmelding en oplagt anledning til en tilsvarende revurdering af de planlagte besparelser på det kommunale beredskab. Vi er helt generelt nødt til samlet set at tage højde for de meget store udfordringer, som vi i dag står over for i Danmark, når det gælder beredskabet. Det var en situation, ingen havde forudset, da vi indgik aftalen i 2014, siger Martin Damm.

Han understreger, at nu hvor staten ikke går ind i en samlet løsning, der omfatter både det kommunale og det statslige beredskab, er de grundlæggende forudsætninger, som aftalen blev indgået på, væk, og det bør medføre, at aftalen tages op til fornyet drøftelse.

dc

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/kl-drop-besparelserne-paa-kommunalt-beredskab

GDPR