

- Både lodsejere og kommuner har ønsket mere lokal dialog, og derfor har miljøministeren igangsat en lovændring. Men forslaget fra ministeriet lever ikke op til de gode hensigter og til økonomiaftalen mellem KL og regeringen fra i sommer, siger Martin Damm, formand for KL's Teknik- og Miljøudvalg.
På miljøministerens stormøde om Natura 2000-indsatsen 10. okt. 2012 var der ellers flere relevante forslag - også fremført af kommuner og KL.
Baggrunden for lovforslaget er todelt. For det første har en bred vifte af interessenter påpeget, at interessentinddragelsen blev oplevet som reelt svag under den første periodes planprocesser, hvilket miljøministeren har været opmærksom på. For det andet har regeringen og KL med økonomiaftalen for 2013 aftalt, 'at reguleringen af vand- og naturindsatsen i næste planperiode inden for rammerne af direktiverne skal forenkles og tage afsæt i en mål- og rammestyring af kommunernes indsats.'
Den aftalte mål- og rammestyring er imidlertid udeblevet. I stedet er kommunernes handleplaner reelt blevet reduceret til arbejdsprogrammer. KL foreslår, at i stedet for både en statslig og en kommunal plan bør vi nøjes med en kommunal plan - stadig med bindende, ensartede statslige mål og statslig basisanalyse.
Martin Damm fortsætter:
- Det er afgørende at den konkrete indsats planlægges lokalt af kommunerne og gerne også Naturstyrelsens lokale enheder. Det er jo lokalt, at man har viden om, hvad der skal og kan gøres. Det er også lokalt, at man kan varetage den lokale dialog. Det skal ikke kun være i et lukket ministerielt udvalg i København.
Samlet set er KL af flere årsager særdeles kritisk over for lovforslaget:
• Interessentinddragelsen er diffust beskrevet - hensigten risikerer at gå tabt
• Lovforslaget flugter ikke med den mål- og rammestyring, KL har aftalt med regeringen
• Forenklingen af reguleringen er i stedet blevet til et forfejlet forsøg på at ændre de kommunale handleplanerne til arbejdsprogrammer.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.