dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Foto: Colourbox

KL: En del anlægsprojekter kan sætte igang nu

Vigtigt for KL at sikre, at de øgede anlægsinvesteringer ikke samtidig betyder, at aftaleniveauet for serviceudgifter sænkes fremover
16. JAN 2013 15.10

- Kommunerne har hele siden sagt, at hvis regeringen har et behov for at øge væksten i form af øgede anlægsinvesteringer, så er vi klar. Derfor er vi tilfredse med, at regeringen nu giver os muligheden, siger KL's formand Erik Nielsen.

Initiativet mellem KL og regeringen er foreløbig, og skal endeligt bekræftes af KL's bestyrelse torsdag 17. januar. Det betyder kort sagt, at kommunerne får lov til at hæve anlægsudgifterne med to milliarder kroner i år, så anlægsinvesteringerne i 2013 samlet set udgør godt 18 mia. kr.

- Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at sætte gang i væksten. Og der er umiddelbart en del projekter, der kan sættes i gang ude i kommunerne. Andre anlægsprojekter tager længere tid at få planlagt, fx på grund af udbud og projektering. For det er store anlæg, vi taler om, når det handler om byggerier af daginstitutioner, skoler og plejehjem, siger Erik Nielsen, der forventer, at initiativet får en effekt på beskæftigelsen, men understreger at det kan tage tid.

Det er en forudsætning for de øgede anlægsinvesteringer, at kommunernes regnskab 2013 for service og anlæg under ét er i overensstemmelse med budgetterne.

- Vi er helt på det rene med, at den samlede ramme skal overholdes. Men det har været vigtigt for KL at sikre, at de øgede anlægsinvesteringer ikke samtidig betyder, at aftaleniveauet for serviceudgifter sænkes, fordi det fremadrettet vil kunne medføre et generelt lavere niveau i serviceudgifterne og yderligere besparelser. Og det mener vi ikke, at kommunerne skal straffes for. Specielt ikke set i lyset af, at kommunerne gennem de seneste år har ført en meget stram og ansvarlig økonomi, siger Erik Nielsen.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/kl-en-del-anlaegsprojekter-kan-saette-igang-nu

GDPR