Videnscenter for Kystturisme udgiver i dag rapporten 'Rammer for nøgleinvesteringer i naturbaserede turismeprojekter'. Rapporten indeholder en analyse af eksisterende og potentielle arealreservationer for kystturismeanlæg på 20 udvalgte feriesteder. Rapporten viser, at kun godt en fjerdedel af de analyserede arealer/projekter reelt er udnyttede, og at mange af de reserverede placeringer ikke har potentiale til at tiltrække nye investeringer og dermed kunne anvendes til turismeformål. Det skriver KL.
Af rapporten fremgår det desuden, at mange kommuner ønsker at sikre flere og bedre servicefaciliteter såsom toiletter, opbevaring af grej til vandaktiviteter med videre. Tiltag, der kan understøtte både turisternes og de fastboendes ophold ved kysten.
- Vi har siden midten af 1990'erne haft en meget restriktiv beskyttelse af vores strande. Og vi skal fortsætte med at bevare de værdier, som turisterne og vi andre nyder godt af. Men jeg er også bare nødt til at sige, at al sund fornuft ophører, hvis vi ikke kan få lov til at lave selv de mest beskedne opgraderinger, siger formand for KL's teknik- og miljøudvalg Jørn Pedersen (V).
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.